Afgørelse i Finanstilsynet om Totalkredits bidragsstigninger i februar

Torsdag d. 16. juni kom afgørelsen fra Finanstilsynet omkring Totalkredits bidragsstigninger tilbage i februar. Desværre, og nok som frygtet, blev resultatet, at der ingen problemer er med stigningerne. Ifølge tilsynet strider forhøjelsen ikke med god skik-reglerne, og tilsynet finder dermed ikke anledning til at foretage sig yderligere.

Til finans.dk udtaler Foreningens formand Chresten Ibsen torsdag, at foreningens medlemmer endnu en gang er efterladt skuffede og vrede. “Jeg tror, det bare giver mere brænde til bålet, når det kommer til kundernes desillusion i forhold til realkreditinstitutter og banker. Kunderne har intet at skulle have sagt, og bidragssatserne kan bare hæves som de har lyst” siger Chresten Ibsen.

Artiklen hos finans.dk

På Finanstilsynets hjemmeside ligger et dokument omhandlende markedsudvikling for realkreditinstitutter i 2015, hvori det fremgår, at “Prisstigninger må dog gerne begrundes med et ønske om en højere indtjening” Så er der jo ikke noget at sige til, at Finanstilsynet træffer afgørelser som de gør.

Finanstilsynets opgaver, ifølge dem selv, er bl.a. at føre tilsyn med om finansielle virksomheder overholder den finansielle lovgivning. Dette må efterhånden være at betragte som at sætte ræven til at vogte gæs.

One thought on “Afgørelse i Finanstilsynet om Totalkredits bidragsstigninger i februar

  1. Kim Paulsen

    En låneaftale på op til 30 år brydes af Realkreditaktiselskabet med det ene formål at tjene flere penge til sig selv på bekostning af modparten; – låntager, som må betale tusinder af kroner i gebyrer for ingenting.
    Det er absurd teater.

Comments are closed.