Bestyrelsen i Fair Bidragssats: Børsnotering af Nykredit skal til urafstemning

Nykredit_Kobenhavn-urafstemning_Fair-bidragssats-nyhed-10052017

»Når man afvikler den sidste danske medlemsejede realkreditforening i Danmark, vil det være unaturligt at gøre det, uden at spørge medlemmerne. Dem, der ejer foreningen i dag,« lyder argumentet fra bestyrelsen i Fair Bidragssats. Foreningen har siden stiftelsen 10. marts 2016 kæmpet for at bevare den særlige danske realkreditmodel, som siden 1797 har sikret stabile boligpriser i Danmark.

»Vi opfordrer først og fremmest Nykredit og Totalkredit til at kalde forhøjelserne af bidragssatserne tilbage. Det gør vi på baggrund af flere faktorer, der siden Nykredit og Totalkredits begrundelser for øgede bidragssatser, har ændret sig.« Sådan udtaler bestyrelsen i protestbevægelsen Fair Bidragssats, der blev dannet i marts 2016, da Nykredit og Totalkredit hævede bidragssaterne for 470.000 boligejere i Danmark.

Begrundelser smuldrer
Bestyrelsen har netop taget hul på foreningens 2. år som protestbevægelse. Udtalelsen kommer idet Basel-komiteen for nyligt har trukket deres planlagte krav om polstring tilbage.
Nykredit er allerede velpolstret. Nykredit er ifølge koncernens regnskab for 2016 særdeles velkonsolideret og har allerede i dag langt flere penge på kistebunden, end hvad myndighederne vil kræve i 2019. Det fremgår desuden – blandt andet af en artikel på Finanswatch fra 7. februar 2017, at Nykredits børsnotering ikke er nødvendig.
Der ligger 80,6 mia. kr. kroner i Nykredits kasse og de lovgivningsmæssige kapitalkrav falder med knap en milliard til 35,8 mia. kr. Dermed har Nykredit 44,8 mia. kr. mere i kassen, end loven kræver. Sammen med det netop offentliggjorte rekord-regnskab i første kvartal af 2017 smuldrer hovedargumentet bag Nykredit-bestyrelsens forklaring på forslaget om børsnotering.
»Derfor opfordrer vi Nykreditkoncernen til at sende den planlagte børsnotering af Nykredit til urafstemning (læs nyheden på Finanswatch) blandt alle kunder i Nykredit og Totalkredit. Vi anser det for naturligt at spørge de retmæssige ejere – nemlig Nykredits medlemmer – ved en urafstemning,« understreger Fair Bidragssats.

99,8 procent imod børsnotering
Fair Bidragssats har desuden over de sidste tre dage kørt en vejledende afstemning på Facebook: Kun 1 ud af 562, svarende til færre end 2 promille, støtter en børsnotering.

Nyhedsmail-040522017-afstemning-Nykredit

»Nykredit og Totalkredit er den sidste kundeejede kreditforening i Danmark. Det er rimeligt at spørge kunderne en sidste gang, inden aktionær-interesser overtager magten. Vi frygter at aktionær-interesser vil erstatte demokrati og lave priser for boligejere, med mål om højst mulige aktieudbytte til kommende aktionærer i Nykredit,« udtaler foreningens bestyrelse.

Du kan læse en boligejers holdning til børsnoteringen og Nykredits regnskab på facebookgruppen Kritiske Interessenter i Nykredit og Totalkredit her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *