Christiansborg, Forbrugerrådet og en tur i kantinen

Formand Hardy Bjærge fik udformet beslutningsforslag til Folketinget

Nykredit kan ikke overse os, og nu kan politikerne heller ikke. Efter at have holdt møder med flere af partierne på Christiansborg i de seneste uger har foreningens formand Hardy Bjærge fået udformet et beslutningsforslag til behandling i folketinget. Du kan se forslaget her.

Opslag – hjælp os med at sprede budskabet!

Du kender os. Men hvad med alle de andre, du møder på din vej, som også er berørt af de uretfærdige stigninger i bidragssatserne? Eller snart bliver berørte, hvis ikke vi gør noget?

Screen Shot 2016-04-02 at 19.07.03Vi har lavet et opslag som du kan printe ud og hænge op fx i kantinen eller i din sportsklub. Vi håber meget, at du har lyst til at hjælpe med at sprede kendskabet til foreningen. F.eks. til folk uden for Facebook og til dem, der tror, at det kun rammer låntagere i Nykredit/Totalkredit.

Forbrugerrådet Tænk er forsat positivt stemt over for en retssag mod Nykredit

Tirsdag den 29. marts mødtes Sanne Fonnesbæk Vestergaard fra Fair Bidragssats med Forbrugerrådet Tænk.
På det 1,5 time lange møde blev mulighederne for at indlede et samarbejde omkring en retsag mod Nykredit drøftet. På mødet deltog, for uden vores jurist Sanne, følgende fra Forbrugerrådet: Vicedirektør for Politik & Kampagner Vagn Jelsøe, senior økonom Morten Bruun Pedersen samt Forbrugerrådets jurist Benedicte Federspiel.

Resultatet af mødet er, at Forbrugerrådet er positivt stemt for at støtte forbrugerne i en eventuel retssag mod Nykredit. “Hvordan og hvorledes rollefordelingen skal være afhænger lidt af, hvad Forbrugerombudsmandens næste træk bliver. Hvis Forbrugerombudsmanden vælger at indlede en retssag mod Nykredit, vil det sandsynligvis blive Kammeradvokaten – altså statens advokat – der fører sagen mod Nykredit. Og det ville virkelig være et stærkt signal,” forklarer Sanne.

“Forhåbentlig får vi lidt mere klarhed over tingene i løbet af de kommende uger,” siger Sanne.

Nu kan du betale kontingent 2016

Har du set, at det nu er muligt at indbetale kontingent? Se, hvordan du gør her.