DEBAT: Samfundssind – hvorfor vil bankerne ikke være med?

Af Kim Paulsen, Nationaløkonom og boligejer

Efter 11. marts er danskerne blevet mere enige om at stå sammen – på social afstand. Regeringen beder nu bankerne om at give en ekstra skærv til finansieringen af ”tidlig pension” til Arne og andre personer, der er nedslidte efter et langt arbejdsliv.

Lemfældig kreditkultur
Bankerne viste ikke samfundssind i årene omkring finanskrisen for godt 10 år siden, tværtimod satte finanssektoren gebyrerne – herunder de meget omtalte bidragssatser på realkreditlån – gevaldigt op på et tidspunkt, hvor mange almindelige mennesker havde det økonomisk svært. Mange jævne borgere levede i en usikker tid med en høj grad af (over-)belåning af deres huse, især ude på landet. Bankerne blev af de lærde kritiseret for medvirken til selve finanskrisen og den efterfølgende økonomiske krise, fordi de havde udvist ”lemfældig kreditkultur” og havde medvirket til oppustning af priserne på fast ejendom, som blev katastrofal da luften gik ud af ”boligboblen” i efteråret 2007.

Særskat udgør en brøkdel af bankernes overskud
Logikken er ifølge den socialdemokratiske mindretalsregering, at bankerne ”skylder en omgang” og på baggrund af de seneste års overskud har de økonomiske kræfter til at bære en særskat. Den foreslåede skat udgør en brøkdel af de seneste års realiserede overskud i kreditinstitutterne og er – nøgternt set – ikke den store belastning.
Sektoren er velkonsolideret med et faldende antal lån med restancer og stadigt større pantesikkerheder, som sikkerhed for det store udlån i fast ejendom. Overdækningen i forhold til lovkravene til kapitalens størrelse er i dag med en meget bred margin, hvilket er baggrunden for at der er udbetalt udbytter til aktionærerne i de store finanskoncerner og at der arbejdes med tilbagekøbsprogrammer af egne aktier.

Banker er papirarbejde – ikke produktion og eksport
Hvorfor hyler finanslobbyen så, så meget?
Hovedargumentet er, at der er tale om forskelsbehandling imellem skat på produktionsvirksomheder og udlånsvirksomheder. Det er for så vidt rigtigt, men der kan jo også argumenteres for at produktion og eksport er vigtigere end udlånsvirksomhed, som ikke er udsat for konkurrence fra udlandet og alt andet lige ”kun” bidrager med papirarbejde og ikke skaber meget hård valuta til Danmark. Konkurrenceforholdene i branchen taler også for en vis kompensation via hårdere beskatning af sektoren for at dæmme op imod den overnormale indtjening.

Vis vilje til samfundssind
Kommunikationsmæssigt ville det være klogere, tror jeg, hvis finanssektoren åd skatten uden at pive og i stedet anvendte særskatten til at demonstrere sektorens vilje til at udvise samfundssind under COVID19-krisen.
Bægeret flyder helt over for os – der i årevis har kæmpet for lavere bidragssatser og konkurrence på realkreditmarkedet – når FinansDanmark siger, at svaret på særskatten er, at skatten overvæltes på låntagerne.

Der er andre muligheder end ‘kunderne betaler’
Der er andre muligheder, som eksempelvis at tilbageholde udbyttebetalinger, øge produktiviteten og lavere krav til afkastet af forretningen. Det er i sidste ende en politisk afvejning.
Vi bidrager gerne til Folketingets behandling af sagen med et forslag om en progressiv beskatning på alle overskud over en vis størrelse fx på 1 mia. kroner. Vores forslag måtte da godt omhandle alle større selskaber, der opererer på dansk skatteområde, hvis det kan skabe glæde i Finans Danmark.

Med venlig hilsen
Kim Paulsen, nationaløkonom og boligejer

Medunderskrivere:
Hans Jørgen Kirkeby, kirurg, overlæge ved Skejby Universitetshospital og boligejer.
Chresten H. Ibsen, formand, Fair Bidragssats og boligejer
Peter Kovács, Cand. jur. og HD(U) & HD(O), fmd. Kritiske Bankkunder.
Susan Foss, Strategisk indkøber og boligejer, 9230 Svenstrup J.
Kim Juul Herløv, CEO, boligejer, 8800 Viborg
Janne Høgh, Flyveleder, boligejer, 4300 Holbæk.
Martin Ploug.
Bettina T. Nielsen, Pædagog og dagtilbudsleder, boligejer, 4030 Tune.
Claus Nielsen, Beregner.
Martin Jørgensen, Mejerist.
Steffen Rasmussen, Cykelmekaniker.
Carsten Merkel, Landmålingsingeniør, Boligejer.
Per Nielsen, Salgschef.
Peter W. Lindum, Civilingeniør, European Patent Attorney og boligejer.
Ingrid Vest, bogholder, Årslev

2 tanker om “DEBAT: Samfundssind – hvorfor vil bankerne ikke være med?

  1. Chresten H. Ibsen Svar

    Superstærkt indlæg, som jeg selvfølgelig gerne står som medunderskriver på.

    Ikke mindst når jeg husker Michael Rasmussen, direktør i Nykredit og formand for FinansDanmark, nævnte i sin meget omtalte tale til hele toppen af den danske finansbranche i december 2018, at det var på tide at udvise netop samfundssind.
    Han sagde – og jeg citerer:
    “Vi skal aldrig sætte profit før etik. Vi skal tænke grundigt over formålet med vo-res virksomhed, og hvordan det formål bidra-ger til, at vi løfter vores samfundsopgave.”
    Du kan læse resten af talen, hvis du vil. Den handler i høj grad om at udvise samfundssind og moral. (Finans Danmark har godt nok slettet web-siden fra årsmødet 2018, men med lidt ekstra indsats lykkedes det mig at finde resten af talen her):
    http://finansdk.dk/media/38290/finans-danmarks-formands-tale-aarsmoede-2018.pdf

    Banker og realkredit HAR allerede indstillet sig på samfundssind. De har bare ikke kunnet finde en vej frem, der ikke handler om at suge midler ud af samfundets produktive dele.

    Jeg mener personligt, at det er på tide, at staten får bedre kontrol med de dele af samfundet, der varetager vitale samfundsfunktioner. Formidlingen af penge er én af dem. En særskat (der i øvrigt er himmelråbende lille set i forhold til indtjeningen i sektoren) vil være en test af, om det kan lade sig gøre.

    Det kan jeg godt acceptere. Også selv, når Michael Rasmussen udtaler, at regningen vil ramme mig (kunderne).
    Faktisk er jeg så overbevist om, at finansbranchen har behov for styring, at jeg vil give ministeren (erhvervsminister Simon Kollerup, finansminister Nicolai Wammen) et supergodt tip. Det kommer faktisk fra hestens egen mule: Nemlig Michael Rasmussens egen arbejdsgiver: Nykredit og Totalkredit, som jeg jo er både kunde i og medejer af.
    Her betaler koncernen KUNDERKRONER tilbage til os medejere / kunder. På den måde kan realkreditinstituttet hele tiden justere priserne efterfølgende – ved at opkræve os kunder en FOR høj bidragssats men efterfølgende sende en brøkdel tilbage til os. Lidt som at fodre hunden med sin egen hale.
    Jeg vil foreslå staten at gøre det samme ift. realkreditten og bankerne. Opkræv lidt for meget i særskat, og returner så en sjat, hvis det viser sig at være mree, end nødvendigt. Kald det gerne STATSKUNDEKRONER for min skyld.
    Faktisk vil jeg gå så vidt, at jeg gerne donerer alle mine egne kundekroner til det formål.
    Måske vil andre kunder, der – som jeg – synes kundekroner er åndssvage – gøre det samme. I så fald er det ikke så svært at hente kunderne / ejerne af Nykredit / Totalkredits accept for særskatten. Man behøver vel ikke spørge ledelsen – bare ejerne!

    God fornøjelse. Jeg håber, dette er begyndelsen på enden på en sektor uden konkurrence.
    For det mangler der i høj grad, ifølge Konkurrencerådet: https://www.kfst.dk/media/47146/konkurrencen-paa-realkreditmarkedet.pdf

  2. Peter Kovacs Svar

    Hej Kim P.

    Super stor tak for at du startede debatten. Kritiske Bankkunder er enig med dig …. men vi prioriterer dette først:

    a) at afskaffe bankkundernes retsløshed og
    b) at gøre markedet gennemsigtigt

    Angående særskat

    Særskat er et banalt økonomisk styringsværktøj. Jævnfør afgifter på spiritus, cigaretter, forurenende biler plus en masse andre produkter.

    Kritiske Bankkunder støtter en særskat.

    Den er en god idé, men dens effekt er begrænset så længe bankerne kan vælte næsten hele skatten over på kundernes gebyrer og renter.

    På lang sigt burde man – af flere grunde – dele bankerne op i to dele:

    a) Ordinær bankvirksomhed (indlån og udlån)
    b) Alle andre (typisk 0-sumsaktiviteter), hvis
    mål er at overføre værdier fra samfundet
    (f.eks. SKAT) til enkelte – typisk velhavende –
    bankkunder

    Det er økonomisk rationelt – og politisk legitimt – at beskatte bankerne. Såfremt bankerne opdeles, er det også legitimt at beskatte (b) på en anden måde end (a).

    Men – endnu en gang – Kritiske Bankkunders mål er at afskaffe bankkundernes retsløshed og at gøre markedet gennemsigtigt.

    Det vil reducere husholdningernes og virksomhedernes udgifter til gebyrer og renter med – ja, I læser rigtigt – over 60 milliarder årligt

    De bedste hilsener

    Peter K.
    Kritiske Bankkunder
    http://bankkunder.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *