Fair Realkredit fremlægger Visionen for en ny realkreditforening

okonomisk-ugebrev

I dag, torsdag den 15. september klokken 12:00, offentliggør arbejdsgruppen Fair Realkredit, som blev nedsat af Fair bidragssats og for alvor gik i gang i juni 2016, den første grundige og gennemgående undersøgelse af behovet for et nyt realkreditinstitut – eller hellere – en realkreditforening i Danmark.

Rene_Poulsen

Tidligere bankdirektør, René Poulsen, har stået i spidsen for arbejdet i en gruppe præget af seriøsitet, engagement og dyb faglighed på området. Visionen har kredset om vores ønsker for en ny kreditforening:

  • Vi ønsker ”gammeldags” realkreditlån (med solidaritet og reservefonde) til alle, også til ”udkantsdanmark”.
  • Vi ønsker, at kunderne får reel indflydelse via ejerskab.
  • Vi ønsker lave og gennemskuelige priser, som deles op i administration og polstring.
  • Vi ønsker overskudsdeling – altså, hvis der betales for meget, skal pengene retur til dem, som har betalt.
  • Vi ønsker et produktudbud, som er til at forstå. Altså et simpelt produktudbud.

Rapporten fra Fair Realkredit kan downloades og læses på arbejdsgruppens side. Den finder du her: Fair Realkredits side.

Ud over René Poulsen sidder også Kim Paulsen, Inger Kehlet, Søren Ejlertsen og Christian Garrelts med i gruppen.

8 thoughts on “Fair Realkredit fremlægger Visionen for en ny realkreditforening

  1. Louise Andersen

    Det ser rigtig spændende ud, godt arbejde af hele gruppen bag Fair Realkredit!

  2. Ben Banemann

    Det lyder jo som det Nykredit var tiltænkt forsat at skulle være. Det vil være fantastisk at kunne skabe et nyt realkreditinstitut med de værdier. Det vil være en mavepuster til de etablerede selskaber (en tiltrængt én).
    Fantastisk arbejde I udfører – tak !!!

  3. Søs Madsen

    Uha, et arbejde de da må have haft, for at nå frem til dette – godt klaret alle 😉
    det bliver spændende at følge !!

  4. Ken Carl Nielsen

    Jeg melder mig gerne ind i flokken der sætter usandsynlig høj pris på det arbejde i laver her, og selvfølgelig skal DK have det som Nykredit ikke er længere 😊

  5. Bo Hansen

    Super godt arbejde, ser spænende ud..
    Jeg er klar til at rykke over, når vi er klar..

  6. Niels Jørn Schak Krog

    Jeg støtter tanken om boligejernes eget realkredit institution, men ser også vanskeligheder med at rejse kapital nok til at komme igang. Mit råd er, at man skal lade det vokse i en takt, man kan holde styr på. Derfor foreslår jeg, at man skal begynde med at få kunder med lån på omkring en million. Jeg mener også, at der skal være tale om kontantlån med fuld sikkerhed i huset indtil lånet er tilbagebetalt. Når man har udlånt så mange penge, at renter og afdrag kan følge med nye lån, skal afdragene bestemme takten på nye lån og deres størrelse.

  7. Andreas

    Dejligt at så få kan skabe så meget for så mange.Med oprettelsen af Fair Realkredit er vi nu på rette vej.Der vil være mange udfordringer at tage stilling til, men vi har ikke travlt da hastværk er lastværk.Vi vil sikre at det rette fundament er på plads inden vi øger tempoet.

  8. Ann Rohde Andersen

    Jeg syntes vi har brug for et alternativ til de realkreditinstitutter der er ejet af bankerne, jeg vil gerne være med i en kreditforening eget af medlemmerne.

Comments are closed.