Fire store sejre for Fair Bidragssats og den almindelige danske låntager

gribben

Halvandet år er gået, siden en regulær borgerstorm rejste sig mod Nykredit og i særdeleshed mod datterselskabet Totalkredit i februar 2016. En storm, der udmøntede sig i foreningen Fair Bidragssats, hvor hidsige boligejere nærmest væltede ind for at protestere med én samlet stemme. Fair Bidragssats har leveret store sejre overfor kreditkæmpen Nykredit / Totalkredit samt finansbranchen.



Foreningen Fair Bidragssats er her endnu. Vi har omtrent 1.000 medlemmer i dag – mod 2.770 i vores højmagtsdage – men mange vil nok alligevel tænke, at det ikke er meget man hører fra Fair Bidragssats for tiden.

Det er sådan set også rigtigt. Vi er ikke så meget om os i medierne længere. Den naturlige interesse for en kæmpe konflikt er nok også dalet, idet vi har lagt boksehandskerne på hylden og har iført os arbejdshandskerne i stedet.

Det samme har vores modstandere gjort. De har ‘regnet den ud’. Løsningen på problemet Fair Bidragssats og landets tusindvis af vrede og frustrerede boligejere ligger nemlig ikke langt nede i finansbranchens daglige værktøjskasse:

Stilhed.

For da debatten kogte, kunne direktører, bestyrelser og koncernledelser ikke tillade sig at holde mund. Det ville være næsvist at afvise den almindelige bekymrede dansker.

Men i dag, hvor ‘kun nogle få tusinde’ holder ud og fortsat stiller kritiske spørgsmål ved for eksempel børsnoteringen af et af de største og sidste ægte andelsbaserede danske selskaber. Ja så er det nemmere at tie tingene ihjel.

Derfor vil du heller ikke se et svar på denne kronik – du vil for eksempel ikke se koncernchef i Nykredit Michael Rasmussen og formand for FinansDanmark rejse sig fra sin hjørnekontor-læderstol for at møde en kunde, der bruger lidt ekstra ubetalte timer for at gøre ham opmærksom på, at de BASEL-krav, som han henviser til, ikke er et reelt argument for at hæve bidragssatserne.

For den, der lever stille, lever godt. Lyder mottoet i de fleste banker og realkreditinstitutter i Danmark.

Ikke desto mindre er der mange af de ting, som Nykredit og Totalkredit helst ser tiet bort og glemt hurtigt, som i min og Fair Bidragssats’ verden er det, vi vil kalde sejre.

Vi er faktisk lykkes med at holde fast og sikre, at danske boligejere ikke bliver husket for at lade stå til og give banker og realkredit lov til at hæve priser efter forgodtbefindende.

Det har vi på flere områder. Og det er store sejre, eller nederlag – i hvert fald, hvis man ser det gennem koncernledelsens briller. Her der de 4 største:

 

10 procent af Nykredits repræsentantskab

Nykredit er skruet sammen som en andelsforening. Hvor ejerne samtidigt er kunderne. I dag er Nykredit en såkaldt ‘koncern’ og ejeren, kunderne, er foreningen Nykredit (i dag efter balladen i 2016 er navnet skiftet til det mindre genkendelige; Forenet Kredit – måske man skulle tage skridtet fuldt ud og kalde det For-u-renet Kredit i og med, at en børsnotering vil blande for mange giftige økonomiske interesser ind i den sidste brugerejede realkreditforening). Her har boligejere og kredittagere, som IKKE brød sig om, at endnu et andelsbaseret selskab i Danmark skulle børsnoteres på samme måde som andre større børsnoteringer – her kan man nævne NETS og DONG – fået over 10 procent af pladserne i repræsentantskabet udskiftet med aktive, uafhængige og kritiske kunder. Det vel at mærke på 1 år, hvor kun 20 procent af pladserne har været valgbare.

Aldrig har demokratiet været så aktivt i Nykredit – undskyld Forurenet Kredit.

For NU debatterer man for alvor ægte værdier såsom andelstanken. Man snakker om, hvorvidt incitamentsprogrammer er en god eller dårlig ting, man taler om BASEL-krav og bidragssatser, renter og gebyrer og gennemsigtighed som aldrig før.

Det er en sejr.

Hvis man er imod demokrati og interne diskussioner i andelsbevægelser, ja så kan man se det som et nederlag. Da Nykredit på ingen måde har forsøgt at fremhæve, at debatten har ændret sig i repræsentantskabet, vælger jeg at tolke det således: Nykredit opfatter det som et nederlag, som Nykredit ikke ønsker at tale om.

 

Lov ændret med 104 stemmer for

Vi har fået nedsat et realkreditudvalg af eksperter, som vi nok ikke mente repræsenterede os kunder i særlig grad, ej heller var enige med, men dog fik foretræde for. Udvalget sikrede forslag til ny lovgivning, en lovændring med det knapt så sexy navn LF187, der blev behandlet i foråret 2017 og vedtaget af 104 medlemmer af Folketinget den 1. juni i år. (104 er – pudsigt nok – samme antal som antallet af repræsentantskabsmedlemmer i Nykredit). Lovgivningen sikrer kommende boligejere og låneomlæggere øget frihed til selv at træffe valg om skifte af kreditforening ved fremtidige varslinger af ændringer i bidragssatserne.

 

Det er en sejr.

 

Hvis man er imod demokrati og tilpasning af lovgivning til fordel for en stor andel af borgernes økonomiske sikkerhed , ja så kan man se det som et nederlag. Da hverken Nykredit eller andre kreditforeninger har rost lovændringen eller lovforslagets 104 støtter i Folketinget for at sikre, at boligejernes vilkår er blevet forbedret, vælger jeg at tolke det således: Nykredit og kreditforeningerne opfatter det som et nederlag, som branchen ikke ønsker at tale om.

 

Forbrugerombudsmanden gav millionbøde til Totalkredit

Vi har sammen lagt maksimalt pres på klageinstanserne i forhold til realkredit i Danmark. I sidste ende har Forbrugerombudsmanden modtaget flere end 200 klager på baggrund af Totalkredit, og det har ført til en dom med bødestraf på 1.000.000 kr. til Totalkredit for vildledende markedsføring i en gerningsperiode fra 2012 til 2016. (Gerningsperioden sluttede – sjovt nok – på samme dag, som Fair Bidragssats blev stiftet).

Straffens størrelse kan diskuteres og Forbrugerombudsmanden har tilmed anket pga. ønske om højere straf.

 

Det er en sejr.

 

Men mon ikke Totalkredit og Nykredit opfatter det, som det, det er: Et nederlag!

 

Ny kreditforening på vej

Vi har stiftet en arbejdsgruppe, der i dag er blevet til Boligejernes Realkredit. En ny kreditforening med boligejerne selv som ejere. Kunder bliver ejere, og ingen skal tjene penge på vores boliger. For det er i bund og grund det, der er galt med realkreditforeningerne i Danmark i dag. Ingen af dem (på nær Nykredit indtil en eventuel børsnotering) er foreninger. Alle blev dannet som foreninger – af husejere og kredittagere, som lånte hinanden penge. Så fik bankerne øje på kreditforeningerne. I dag er alle ejet af banker, der årligt tømmer kassen for at fylde i bankernes egne eller aktionærernes lommer.

Boligejernes Realkredit er lige nu ved at samle ind til anden fase. Her skal bruges 500.000 kroner. Flere end tusinde danskere har allerede støttet indsamlingen på crowdfundingportalen Booomerang. Flere kommer til hver dag. Og antallet af støtter er vigtigst – ikke beløbets størrelse. For når indsamlingen er slut, koster næste fase 5 millioner kroner. Den fase er finansieret. Det samme er den følgende, der koster 85 mio. kr. Det er idealistiske og fornuftige investorer, der ikke investerer så meget for deres egen skyld som for fællesskabets.

 

Det er en sejr.

 

Jeg har heller ikke oplevet særlig mange banker eller realkreditinstitutter nævne den nyhed.

Hvis man er imod konkurrence og markedets naturlige tilpasning, ja så kan man se det som et nederlag. Og igen vælger jeg at tolke stilheden omkring den nye realkreditforening som et udtryk for, at de eksisterende og bankerne ser det som et nederlag, hvis det projekt også lykkes for boligejerne selv.

Så alt i alt: Fire store sejre. En folkebevægelse, der rent faktisk bevæger tingene.

Der er al mulig grund til at fejre os selv i Fair Bidragssats. Andre gør det vist ikke, så vi fejrer det på bedste finansmanérer: I ro og stilhed mens vi sætter nye mål for boligejernes vilkår i Danmark.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *