Hvorfor er Fair Bidragssatser en vigtig sag?

Man kan stille sig selv spørgsmålet: Hvad får er kvinde, der nærmer sig bedstemoralderen til at gå på barrikaderne, bare fordi Totalkredit på vegne af Nykredit hævde bidragssatserne på realkredit meget voldsomt i 2016?


Da kvinden er undertegnede, må jeg jo stille spørgsmålet til mig selv og også prøve at finde et svar. Min bankrådgivers svar var, at det jo ikke havde en stor betydning for min økonomi, og at jeg for øvrigt ikke kunne gøre noget ved det. Det svar var jeg ikke tilfreds med og derfor blev jeg aktiv i Fair Bidragssats i håbet om at kunne gøre en forskel på dette punkt.

Men sandheden er, at det for mig var dråben, der fik bægeret til at flyde over og at jeg i virkeligheden var utilfreds med mange ting. For mit vedkommende startede det nok i kølvandet på finanskrisen. Man kunne med stor forundring se sine skattekroner finansiere den ene bankpakke efter den anden for at rede en umoralsk og grådig bankverden, som sad i problemer til halsen – selvforskyldt.

I samme tidsperiode havde politikerne, både blå, røde og kulørte, gennemført en række stramninger for den brede befolkning: halvering af arbejdsløshedsunderstøttelse perioden, besparelser på skolevæsen og ældrepleje, barsk effektivisering på hospitaler og andre dele af velfærdssystemet, forringet uddannelse, forringede sygedagpenge, forringet efterløn og øget pensionsalder. Bare for at nævne de største/værste reformer. Noget af det har jo nok været nødvendigt, men hvorfor holde hånden under en selvtilstrækkelig finanssektor samtidig? TOO BIG TO FALL?

Så dilemmaet er, at politikerne føler sig kaldet til at støtte en finansverden, som for den almindelige borger er præget af grådighed, skatteunddragelse, hvidvaskning af formuer og generel dårlig moral. På den anden side har politikerne i samme periode strammet på alle de velfærdsydelser, som gjorde det trygt at leve i Danmark. Ret enkelt, så er det det stof politikerlede er gjort af. Vi har mistet tilliden til dem og mange af os ved ikke, hvem vi skal stemme på næste gang.

I samme periode har politikerne undlad at passe på vores fælles skattekroner og ladet pengene fosse ud af SKAT med en hidtil uset effektivitet. Igen med skatteministre af forskellige blå og røde kulører ved roret. Så løsningen for vælgerne er ikke bare at sætte deres kryds et andet sted, for det har igen målbar effekt. Der er kommet en markant ændring i det politiske system – magtfuldkommenhed uden ansvar.

Fair Bidragssats er for mig mere end en protest mod Nykredit. Sagen har kunnet samle røde og blå boligejere på tværs af politisk overbevisning og medlemsskaren er krydret med modstandere af finansverdenens grådighed og selvtilstrækkelighed. Endelig lider en meget stor del af os af direkte politikerlede, da vi ikke føler vores folkevalgte gør noget for at løse samfundets væsentlige finansielle problemer.

Vi har et meget vigtigt magtmiddel: Facebook, hvor vi frit kan udveksle meninger og organisere os på nye måder. Det bliver spændende i de kommende år at se, hvad den digitale verden kan gøre for demokratiet. Jeg håber for vores alles skyld at det bliver dialogen på Facebook, der sikrer den demokratiske proces i fremtiden. Hvis vi sammen kan udvikle en god model for Facebook dialog, så må det kunne slå dialogkaffe, fordi det kan favne mange flere rigtige mennesker på en gang.

Mange fair hilsner
Kirsten

PS lad mig høre din mening, både hvis du er enig og uenig med mig

8 thoughts on “Hvorfor er Fair Bidragssatser en vigtig sag?

  1. Steen Ole Rasmussen Reply

    En bred demokratisk proces, sådan som Kirsten efterlyser den, er præcist, hvad der er brug for.

    Den kommer ikke via de gamle medier, der i mangt og meget er sovset ind i de samme alliancer af kommerciel art, som driver selve det politiske system, ned og op i lommen på finanssektoren.

    Når man som Kirsten kritiserer de etablerede partier, så er det ikke demokratiet man angriber, men det bredere demokrati man støtter.

    Det er paradoksalt, at den statsstøtte, som deles ud med rund hånd til samtlige gamle medier, kaldes demokratistøtte. For de er alle optaget af at bevare den økonomiske magtfordeling, som vi betaler til ufrivilligt, en uproduktiv finanssektor, på støtten, når det går ned, og med fuld frihed til at rage til sig, når det går op med priserne på de aktiver, som danner grundlaget for skabelsen af vore penge. (priserne på aktiverne defineres i finanssektorens direktionsgange/aktiverne koster hvad der kan lånes i dem og pengene skabes i låne-processen).

    Den såkaldte videnskab om økonomi er i min optik systematisk misinformation, formidlet af de etablerede medier, finansieret af stat (politikere) og finanssektor.

    Den måde, som pengene skabes på, handler om, at finanssektoren lever af at lave penge, hvor vi andre må tjene dem. Pengemængde og inflation i kapitalværdier, skabt med lånepenge, er kernen i den fortælling, som den såkaldte videnskab ikke vil vide af.

    De penge, som finanssektoren laver, bruges til at pumpe priserne kunstigt op på kapitalværdier, og vi, som låner dem, kommer til at betale dem tilbage med renter, rentes rente, bidrag, gebyrer, skat, offentlige midler, politiske diktater osv.

    Vi har brug for en bred bevægelse, som ikke gør et delaspekt i hele problematikken til en sag, der igen kan gøres til en organisations eksistensgrundlag. Et parti, en bevægelse, “Positive penge”, skal ikke sætte sig på tematikken. Den er for vigtig til at lade sig reducere til én sag, én bevægelses mærkesag.

    Jeg tror ganske enkelt ikke, at der er en eneste ved musikken, som kan tåle at folket virkeligt kommer til at forstå samfundets økonomiske system i bred sociologisk og videnskabelig forstand.

    Den ideologi, falske videnskab, som vi har fået serveret uden kritik via medier fra “fagøkonomer” og politikere, trænger til et modspil. Og det må manifestere sig bredt og folkeligt.

    Den gamle verden vil ikke vide af det faktum, at de nye sociale medier er mere frie end dem selv. Den taler derfor om fake news, som om den gamle verden stod for sandheden.

    Fair bidragssats kan bidrage til bredden i kritikken af den gældende pengeøkonomiske orden.

    Det kan ske med en lang lang række konkrete tiltag, hvor kampen mod de høje bidragssatser kun er et. Kampen mod nepotisme, de uhellige alliancer, magtelitens indespisthed, selvmodsigelserne i forsøgene på at redde de store, som om det var for markedets skyld, lånefælderne, den alt for kapitalintensiv men mennesketomme produktion, statsfjentlig aktivitet som fx nedlæggelse af Skat, systematisk statssikret ret til skattefritagelse via Luxembourgfinten (nationalstat og overnationalt samarbejde i uhellig alliance), medieskabt misinformation om de økonomiske sammenhænge, uforpligtende kritik af enkeltindivider, som tages i at udnytte loven, retten til skattefritagelse, politisk propaganda finansieret af staten og finanssektoren, osv osv.

    • Jakob Vester Reply

      Hold nu op med at give “medierne” skylden for alt ondt i verden.
      Efter knap tyve år i mediebranchen på regionalt, nationalt og internationalt niveau, har jeg endnu ikke opdaget den sammenblanding du og andre konspirationsteoretikere konstant fabler om.
      Både DR, TV2, TV2-Regionerne og langt de fleste aviser har dækket kampen mod Nykredit, så din præmis holder ikke. Dækningen har måske ikke været så massiv, som du/vi kunne ønske, men den følelse deler du med Bolderslev Boldklub, Randers Modeltogslaug og de storkøbenhavnske loppemarkeder (alle opdigtede eksempler på foreninger mm, der dagligt føler sig overset i nyhedsdækningen).

      Medierne kan ikke dække alt og derfor sorteres der ud fra diverse kriterier i de historier, der er i spil. Der bliver dagligt lavet fejlskøn og prioriteringer, men det kender du med garanti også fra dit professionelle liv.

      Den med statsstøtten er jo også et evigt tilbagevendende argument, men faktum er, at et land med Danmarks størrelse, ikke ville kunne opretholde uafhængige medier, da omkostningerne til produktion og distribution, ikke ville kunne dækkes uden støtte. I USA får de ingen støtte, men mig bekendt er medierne derovre heller ikke generelt anerkendt for at være 100 % upartiske. Så herhjemme ville det resultere i medier, der var 100% afhængige af firmaer/partiers penge og det jeg tvivler på, at et medie drevet af Danske Bank, ville dække bidragssatsernes stigning fra forbrugerens vinkel. Eksemplet er vel Jyske Bank TV – kig evt deres side igennem for indslag, der omhandler Fair Bidragssats. Der er måske et fra det møde, der blev holdt med Anders Dam, men derefter tvivler jeg på, der har været meget.

        • Jakob Vester Reply

          Hej Kirsten,
          Det har du heller ikke, mit indlæg var udelukkende rettet mod Steen Ole Rasmussens opråb.
          Mvh
          Jakob

      • Steen Ole Rasmussen Reply

        Hej Jakob Vester
        Du bruger ordet “konspiration” som svar på mit og/eller Kirstens indlæg.

        Jeg giver ikke udtryk for, at medier, politikere og finansfyrster agerer “konspiratorisk”, og slet ikke for at der skulle være tale om en decideret konspiration disse magtfaktorer imellem.

        Din strategi tangerer tilmed de gamle mediers, uden at vide hvem eller hvad du har for dig.

        De gamle medier betegner i stor stil sine kritikere som konspirationsteoretikere, hvor de nye medier, som af naturlige grunde er en torn i øjet på de gamle, kommer i bås, selskab med Fake News kolportører, Trumpister, Ukip, Le Pen, Brexittilhængere osv.
        Det ligner noget, der kunne kaldes en form for performativ indskrivning af sig selv under det, som man forsøger at tage afstand fra i øvelsen.

        Jeg har udgivet bøger om økonomi, magt og politik. Ingen af dem er populistiske eller indeholder konspirationsteorier.

        Af andre referencer, som kunne underbygge mine generelle betragtninger, er bogen “Magteliten”, udkommet i 2015, meget relevant. Den dokumenterer elegant og simpelt, hvor indespist den lille danske elite er, altså den der bestemmer det meste her til lands. Det er ikke konspiration, der fremstilles her, men mere eller mindre uhellige alliancer, korpsånd, monokultur, fællesskabet om interesser af økonomisk, politisk, etnisk kulturel art, osv.

        Hvad den teoretiske tilgang til det økonomiske system angår, så deler man ideologi inden for eliten, det gælder alle partier, fagforeninger, fagøkonomer, arbejdsgivere og finansindustriens ledere her til lands, lige som det er den samme ideologi, der har styret den vestlige verden i mere end 40 år.

        Evnen til at se ideologien og magtens netværk for sig som en illegitim magtkonstellation er nogen lunde lige så fraværende, som der mangler alternative former for tilgang til forståelsen for det moderne samfund i sin helhed og det økonomiske system i særdeleshed.

        Den fjerde statsmagt, medierne, er de tre førstes forlængelse. Alt hvad man kalder oplysning kvalificeres inden for en og samme semantiske referenceramme, samme symbolik, hvor evnen til at se selv samme ramme fordrer en fremmed referenceramme, en diabolik. Det er ikke fordi medierne er onde, men fordi kritikken af den herskende orden ganske enkelt døde med murens fald i 1989, og fordi der ikke er blevet formuleret nogen sammenhængende kritik siden.

        Medierne er bundet for meget op på den gældende orden, til at de kan se og kritisere den.

        Det er manglende selvstændig tænkning, angst for konsekvenserne af selv samme orden og udviklingen i det hele taget, som gør, at medierne ikke kan/tør se hverken sig selv, eller det de er forlængelsen af.

        Jeg mener ikke, at den herskende orden er resultat af en konspiration. Slet slet ikke.

        Der er bare ikke nogen sammenhængende kritik af eller indsigt noget sted, kun en mangfoldighed af problemer, grundet de falske vækstidealer, miljøproblemer, global opvarmning, forsvindende biodiversitet, overbefolkning, falske markedsværdier skabt med finanssektorens markedsendogene penge, falske pengeværdier udstedt som fordringer på falske markedsværdier, manglende evne til at anerkende realøkonomisk produktion (virkelige menneskers lønstigninger kaldes inflation, hvor prisstigninger på de belånte markedsværdier kaldes realøkonomisk tilvækst) på bekostning af de falske markedsværdier.

  2. Lajla Jacobsen Reply

    Hej Kirsten. Tak for dit indlæg, jeg er også selv en af de der bedstemødre/ kun farmor, der er grå i toppen og har fået nok. Jeg har aldrig været så dårlig tilpas over det politiske der foregår og jeg har også politikerlede så det basker. Det havde jeg aldrig troet skulle komme rig mig. Jeg er træt af politikernes manglende vilje til ændringer og masser af lovsjask og ikke gennemtænkte tiltag/love. Og det hele rammer dybt i den al i dejlige dansker og han får et dask med kosten endnu engang… så kan vi lære det? Eller kan vi? Håber der er flere og flere der siger stop.
    Økonomisk føler/er man bondefanget og pengene fosser ud af statskassen og yderligere stramninger. Politikerne forstår ikke spillet, forstår ikke den alm. Arbejdstager der er dødtræt af at betale gildet, de ikke selv deltager i.
    Håber flere vågner op og er kritiske.
    Jeg har det som dig, hvor skal jeg sætte krydset næste gang.
    Tak for din indsats, jeg er med så meget jeg kan.

  3. Bent Kristensen Reply

    Hvor er det så sandt, så sandt det I skriver. Korruption er et ord jeg helst ikke vil bruge, men når man kan se hvordan politikerne, direktørerne, og aviser der “falder til patten” agerer, kan jeg næsten ikke bruge andre ord. Senest med Mette Frederiksen, som kan læses på forsiden af Ekstra Bladet i dag den 19. juni 2017, – hvis det står til troende – blander sig med “de rige”. Problemet ved en folkeafstemning bliver sværere, – netop, hvem skal man stemme på? Det samme kunne være tilfældet ved kommunevalget til efteråret. Tak for Din iver Kirsten, og I andre aktive i Fair Bidragssats.

  4. Susan Telling-Petersen Reply

    Stor respekt for initiativet, Kirsten – er med dig. Har faktisk lige skiftet Nykredit ud – er klar over at andre banker kan finde på det samme, men måtte foretage dette skift af principielle grunde! Er medlem af Fair Bidragssats og glæder mig til at se hvordan vi kan gøre os gældende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *