Justeringer i bestyrelsen november 2017

Der har i efteråret 2017 – som altid – været masser af opgaver og udfordringer at arbejde med for foreningen – og ikke mindst for de engagerede medlemmer af foreningens bestyrelse.

Det tærer lidt på kræfterne og i efteråret ønskede Louise Andersen, Flemming Trap og Helen Holmgaard at drosle ned på arbejdet og dermed at træde ud af foreningens bestyrelse. Dette meddelte de tre på et ekstraordinært bestyrelsesmøde den 21. oktober.

De resterende medlemmer i bestyrelsen tog de tres beslutninger til efterretning, og valgte samtidigt at fokusere alle tilbageværende kræfter entydigt på arbejdet med at forhindre Nykredits børsnotering (afstemningen i Forenet Kredits repræsentantskab den 23. november). Herefter konstituerede bestyrelsen sig på et ordinært bestyrelsesmøde den 25. november, således at suppleanterne Jan Christensen, Kirsten Vang Nielsen og Palle Hansborg alle træder ind i bestyrelsen. Desuden konstituerede man sig med Kirsten Vang Nielsen som næstformand, Palle Hansborg som kasserer og Jan Christensen som sekretær.

»Louise, Flemming og Helen har tilsammen lagt et helt uovertruffent stykke arbejde og engagement i foreningen Fair Bidragssats – til fordel for boligejerne og låntageres nuværende og fremtidige vilkår i Danmark,« siger formand for Fair Bidragssats, Chresten H. Ibsen, om de tre afgåede bestyrelsesmedlemmer.

Alle tre er fortsat engagerede som menige medlemmer. Louise Andersen blev i 2016 valgt ind i repræsentantskabet for Nykredit (i dag Forenet Kredit), hvor hun har talt på Fair Bidragssats-medlemmernes vegne i væsentlige sager. Helen Holmgaard er fortsat bestyrelsesmedlem i Fair Realkredit, der er en forening med det mål at starte en ny uafhængig og boligejerejet andelskreditforening i Danmark.

1 tanke om “Justeringer i bestyrelsen november 2017

  1. jens peter larsen

    stor tak til Loise, Flemming og Helen for en stor arbejdsindsats i Fair Bidragssats i tiden der er gået, alle ønskes et rigtig godt nytår, venlig hilsen jens peter larsen

Der er lukket for kommentarer.