Nævnet Boligaffairs
Boligejernes uafhængige ankenævn, etableret marts 2018 af Fair Bidragssats.
Nævnet Boligaffairs er til for at sikre danske boligejere, at de bliver hørt og får en fair behandling.
Nævnet får tre medlemmer, der hver især dækker relevante fagviden, hvad angår din bolig. En byggeteknisk ekspert, en boligfinansiel ekspert samt en boligjuridisk ekspert.
De tre er uden tilknytning til den finansielle sektor – om noget er de nærmere kendt for netop ikke at være tilknyttet banker eller realkredit.
Nævnets medlemmer
Du kan møde Nævnet Boligaffairs’ tre medlemmer her:

Martin Riedel, uafhængig realkreditrådgiver og indehaver af Realkreditkonsulenten.

Kim Juhlin,Jurist og formand i Fritidsboligejerne samt foreningen Boligejerne.

Hans-Jørgen Jagd, Energikonsulent og ingeniør i Bolig-tech
Pris og vilkår
Som klager vil det koste 800,- kr. at indsende sin klage til Boligejernes Nævn. (Dog kun 200,- kr. for medlemmer af Fair Bidragssats).
Prisen skal sikre, at man også har en reel sag at klage over, i respekt for nævn-medlemmernes tid og indsats.
Nævnet leverer korte udtalelser. De er IKKE juridisk bindende og kan IKKE benyttes som juridiske dokumentationer i andre eller retlige sager.
Hjælp og vejledning
Derimod er det en saglig og tydelig vurdering af, om den enkelte boligejer og klager reelt har en sag. Desuden kan udtalelsen indeholde råd og vejledning til, hvor klagen bør placeres i det retlige eksisterende system. Samt nævnets oprigtige vurdering af klagens indhold.
Klager, der indgår til Nævnet Boligaffairs vil også kunne blive taget i betragtning, når Fair Bidragssats udvælger eventuelle principielle sager at støtte og føre videre i det retlige system.
Klager, der ønskes behandlet af Nævnet Boligaffairs bedes sendt til Fair Bidragssats eller direkte til nævnets på e-mail-adressen: affairs@fairbidragssats.dk