Nye tiltag og foreningens arbejde lige nu (april 2016)

Information om foreningens arbejde her og nu fra formanden for Fair Bidragssats, Hardy Bjærge.

HUSK! Foreningen er for alle – uanset realkreditinstitut! Hvis Nykredit/Totalkredit får held med at gennemføre de varslede stigninger, så kan vi være sikre på, at de andre kreditforeninger følger med. Hjælp os derfor med at udbrede budskabet – fx ved at hænge opslag op, hvor du færdes.

NYT! Rådgivning til foreningens medlemmer

Der er mange, der har behov for en uafhængig økonomisk rådgivning, så vi er i gang med at opbygge et net af uafhængige økonomiske rådgivere. Nettet vil bestå af 5 til 6 udbydere. Medlemmer vil opnå en rabat. Mere om det sidst i april.

HELT KORT

  1. Vi vil have forhøjelsen af bidragssatserne aflyst
  2. Bedre og billigere mulighed for at flytte til et andet realkreditinstitut
  3. Hjælpe dem som uretmæssigt uden oplysninger er flyttet fra Nykredit til Totalkredit
  4. Finde alternative muligheder for boligfinansiering
  5. Finde samarbejdspartnere til at starte et nyt realkreditselskab.

Vi arbejder bredt med ovenstående punkter:

Indflydelse på ekspertgruppens arbejde

Vi ønsker at påvirke og aktivt deltage på sidelinjen og få medindflydelse i den ekspertgruppe, der skal kulegrave hele området. Kom gerne med dine ideer til, hvad udvalget bør arbejde med her

Møder med Nykredit/Totalkredit

Vi er i dialog med og holder møder med Nykredit/Totalkredit.

Lobbyarbejde

Politisk forsøger vi konstant at påvirke partierne – vi har allerede haft møder med flere. Vi mangler fortsat nogle. Vi ønsker bedre konkurrence og har med hjælp fået lavet et udkast til et beslutningsforslag, der skal sikre, at en låntager uden større omkostninger kan flytte til en anden kreditforening ved forhøjelser af satserne. Læs forslaget her

Høring på Christiansborg

Sidst i april er vi inviteret til høring med forskellige partier og eksperter.

Retssager

Der er netop åbnet op for et gruppesøgsmål for de, der uden tilfredsstillende information er blevet flyttet fra Nykredit til Totalkredit. Se Sannes statusopslag.

Samarbejde med Forbrugerombudsmanden og Konkurrencestyrelsen

Vi arbejder tæt sammen med begge instanser. Konkurrencestyrelsen kigger fx på, om de stigningerne i bidragssatserne er berettigede ift. de gældende lovmæssige krav.

Ny kreditforening?

Vi er i gang med at prøve at finde samarbejdspartnere til at starte et nyt realkreditselskab. Kapital minimum 500 mio. og obligationsserier af minimum 2 mia. Markedsanalyse er i gang og vi byder alternativer velkomne.

Medbestemmelse i Foreningen Nykredit

Vi arbejder på at få Foreningen Nykredit tilbage, sådan at vi som kunder igen kan være medbestemmende i de forretninger, den fremadrettet skal udvikle.

Synlighed i medierne

Vi arbejder konstant på at opretholde mediernes interesse. Du kan se en del af de artikler, der omhandler vores sag her.

På sigt rabat på forsikringer?

Vi undersøger muligheden for at lave en aftale med et forsikringsselskab om billigere forsikringer til alle husejere – med en rabat til foreningens medlemmer.

Det er nogle af de opgaver, vi arbejder med lige nu – og hver dag byder på nye opgaver og udfordringer, som vi ikke nødvendigvis kan forudsige. Så støt os ved at melde dig ind i vores forening Fair Bidragssats.

Baggrundsinfo

Foreningen er kun godt en måned gammel og bestyrelsen blev konstitueret for tre uger siden. Ud over bestyrelsen er der en arbejdsgruppe og en administrationsgruppe på ca. 25 personer. Alle arbejder ulønnede og frivillige mod et fælles mål – fair og retfærdige bidragssatser og gebyrpolitik.

3 thoughts on “Nye tiltag og foreningens arbejde lige nu (april 2016)

  1. LIsbeth Skjøt Møller

    Kære Fair bidragssats gode folk, først tak for alt hvad I gør, ja vi hænger på til det sidste.
    Jeg har et spørgsmål, kunne man lave noget fælles for dem, hvor teksten er:
    “Denne bidragssats er gældende så længe lånet er afdragsfrit, derefter falder det med 0,05 %”
    Mit lån er et F3 lån fra 2012, jeg har truffet flere inde på facebook siden der nævner det samme.
    Min klage er færdig, men endnu ikke afsendt. Er kunde i Nykredit/Totalkredit, men lånet er oprettet da jeg var kunde i Jutlanderbank. mvh Lisbeth

  2. Inge-Birthe Fabricius

    Har et F1 lån. Har samme tekst som Lisbeth Skjøt Møller. Men de skriver også :Se låneguide.
    Jeg mener de vildleder os kunder ved at skrive dette.
    Så undersøgelsen må gå på : Er dette lovligt at vildlede på denne måde.
    De burde skrive teksten som den, der står I Långuide, Det jo er den der gælder.
    Hvad kan man bruge den anden tekst til?
    Dette problem vedrører næsten os alle.

  3. Pingback: RABAT PÅ RÅDGIVNING – Fair bidragssats

Comments are closed.