Søg om støtte fra Fair Bidragssats

Ved den ekstraordinære generalforsamling søndag den 24. april 2022, blev det vedtaget at lukke foreningen. Det sker på baggrund af faldende medlemstal, samt manglende hænder til at hjælpe med bestyrelsesarbejdet. I forbindelse med lukningen af foreningen, har formand, Chresten Ibsen, skrevet et par ord om foreningen og dens historie, som du kan læse her.

At foreningen nedlægges betyder, at vi, ifølge vedtægterne, skal overdrage foreningens likvide midler til nødlidende boliglånere. På generalforsamlingen søndag den 4. april 2022 har bestyrelsen selv fremsat forskellige forslag, og medlemmerne er senere hen blevet spurgt om, hvad de mente var “nødlidende boliglånere”. Herunder har der været forslag om at donere pengene til ukrainske flygtninge, hjælp til gas- eller varmeregning og betaling af medlemmers bidragssats ved ansøgning. Det er blevet diskuteret på den ekstraordinære generalforsamling, og vi har valgt en løsning, der stemmer bedst overens med vedtægterne.

Derfor er det blevet valgt, at foreningen likvide midler skal gå til nuværende og tidligere medlemmer, der kan søge om støtte. Herudover er det blevet valgt, at foreningen vil prioritere ansøgninger fra børnefamilier først. Alle kan dog søge om støtte – så længe man har været eller er medlem af foreningen.

Som tidligere eller nuværende medlem af foreningen, er det derfor nu og frem til fredag den 30. juni 2022 muligt at søge om at få udbetalt et beløb mellem 5-10.000 kr.

Du søger ved at sende en motiveret ansøgning til info@fairbidragssats.dk senest den 30. juni, husk at skrive medlemsnummer i mailen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *