Totalkredit erkendte fejl allerede i september 2016

Vores eller rettere Consums nye medlem af Nykredits repræsentantskab, Jesper Vork Nielsen, fortæller til Jyllands-Posten, om sit arbejde i repræsentantskabet. I artiklen indgår en vigtig detalje om de mange klager, som kunderne i det Nykredit-ejede selskab, Totalkredit, har sendt til Forbrugerombudsmanden. Vi citerer fra Jyllands-Postens artikel:

Jesper Vork Nielsen er en af de ca. 250 kunder, der har indbragt Totalkredit for Forbrugerombudsmanden, som den 31. maj sidste år politianmeldte realkreditselskabet for at overtræde markedsføringsloven. Sagen kommer efter planen for retten den 5. maj i år, men Totalkredit har allerede erkendt, at selskabet har fejlet.

»Vi er enige i, at de konkrete formuleringer har kunnet misforstås. Det var en fejl, og det beklager vi. Så snart vi blev opmærksomme på fejlen, rettede vi den,« udtalte Camilla Holm, direktør i Totalkredit, i en pressemeddelelse i september sidste år.

Erkender fejl i forhøjelsen af bidragssats

Ovenstående er et åbent og ærligt svar på, om forhøjelsen af bidragssatsen er ok. »Nej. Vi har fejlet,« svarede direktør i Totalkredit Camilla Holm.

Jesper Vork Nielsen giver desuden et godt argument for at undgå en børsnotering af Nykredit:

»Der er kun låntagerne til at betale for det afkast, som skal skabes, og det er fuldstændig åndssvagt, at vi skal til at betale til nogle aktionærer. Og husk på, at det ikke var Nykredit, der havde brug for kapital under finanskrisen. Det var alle de børsnoterede selskaber,« siger Jesper Vork Nielsen.

Du kan læse hele artiklen med Jesper Vork Nielsen her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *